SKAL FREMTIDENS LYSTRUPVEJ VÆRE BYGADE ELLER INDFALDSVEJ?
Skal fremtidens Lystrupvej på strækningen fra Viengevej til Grenåvej være en bygade med begrænset trafik, eller skal den fortsat være en indfaldsvej fra Lystrupområdet og Djurslandsmotorvejen til Grenåvej?
Det er spørgsmålet, som Aarhus Kommune i øjeblikket arbejder med.
Antallet af biler på Lystrupvej syd for Djurslandsmotorvejen var gennemsnit i 2020 17.100 biler hver dag. Dette tal forventes at stige til 23.000 biler dagligt i 2030. Det giver dagligt lange køer på strækningen fra både fordelerringen til Viengevej og på strækningen fra Viengevej til Grenåvej.
Hvor Lystrupvej tidligere bestod af industri på den ene side og boliger på den anden side, er der i dag opstået en massiv boligbebyggelse i området. Det giver flere biler og flere bløde trafikanter, der skal krydse Lystrupvej.
Aarhus Kommune ser derfor på muligheden for at fredeliggøre Lystrupvej på strækningen fra Viengevej til Grenåvej. Det kan ske ved at gøre vejen mere træls at køre på, og ved at flytte trafikken til andre ruter som f.eks. Viengevej-Grenåvej.
Det er vigtigt at påpege, at Lystrupvej på strækningen fra fordelerringen v/Lystrup til Viengevej vil blive direkte påvirket af tiltag på strækningen fra Viengevej til Grenå, idet en yderligere ophobning af biler på den sidste strækning vil skabe en dominoeffekt på resten af strækningen.
Med udbygningen af Nye vil der ske en yderligere belastning på strækningen, hvorfor det er vigtigt, at man allerede nu kan vurdere behovet for en trafikal løsning på Lystrupvej