Landskabet – hvordan blev det til

Landskabet – hvordan blev det til?

Da istidens sidste is smeltede for ca. 18.000 år siden, efterlod den en række langstrakte bakker. De kaldes den østjyske israndslinie. Bakkerne kan følges fra Ejer Bavnehøj, over Søften og Trige og videre til Mols Bjerge. Smeltevandet fra isranden løb en tid mod NV, det vil sige i modsat retning af Egåens løb i dag, og ud i Gudenådalen. Lystrup, Elsted og Elev ligger på den nordlige side af Egådalen. Sognene ligger på en moræne, der er afsat ved slutningen af sidste istid. Moræne er navnet på den sammenrodede bunke af sten, sand og ler, der efterlades, når en gletsjer er gledet ind over et landskab. Derfor varierer jorden i området meget. Det højtliggende område omkring Elev er leret og er præget af dødis, mens områderne ned mod Egådalen er præget af yngre vandløbs nedskæringer i skrænterne. Ved Grædebjerg ved Kærgården har issø-ler været udnyttet til teglfremstilling. Derfor kaldes bakken Teglværksbakken.  Egådalen var i stenalderen for 6-7.000 år siden en fjord, der mundede ud i Århus-bugten. Det var derfor havvand, der fyldte fjorden. Den strakte sig helt ind til Lisbjerg og Terp. Siden har landet hævet sig, og strandlinierne har flyttet sig. Det skyldes en vippebevægelse, som Danmark har foretaget siden istiden, hvor alt nord for en linie fra Nissum fjord over Fyn til Falster hæver sig, mens landet syd for sænkes.

Der er flere vandløb i Lystrup, Elsted og Elev området. Ellebækken udgør grænsen mellem Elev og Elsted sogne. Den udspringer i Skaarupgård Skov, ved foden af Ørnstrup Høj eller Rævhøj. Ellebækken kan bl.a. ses ved “Smørhullet”, hvor Elstedvej krydser bækken. Elstedbækken er i dag lagt i rør, og ses ikke mere. Den løb fra NV for Elsted kirke helt ned til Ellebækken. Det fortælles, at hvis Ellebækken ikke kunne tage vandet fra Elstedbækken, blev der oversvømmelse i smedens have.

Arkæologisk tid
Allerede i stenalderen levede der mennesker i vores område. Dengang må man forestille sig, at Egådalen var dramatisk anderledes end nutidens pæne landbrugsland. I Jægerstenalderen var bakkerne og dalene dækket af urskov. En blanding af linde-, elme- og egetræer dannede en skyggefuld skov. Søer og åer gennemskar skoven og skabte lysninger, og langs fjorden, der var 1,5 km bred og 5,5 km lang, har vi fundet spor af datidens mennesker.

Omkring 1990 blev der fundet en 7.000 år gammel båd fra jægerstenalderen i Elev enge. Båden beskrives i Skalk 1990 nr. 6. Det var imidlertid ikke de første spor af stenalderfolkene på egnen. I 1985 blev der foretaget en udgravning på Asmusgårdens jorde, hvor Ringgården senere byggede. Her fandt man en grav, der er ca. 5.000 år gammel. Graven afslørede sig selv, idet der lå mange hvide sten på marken. Det var brændt flint, som man i stenalderen brugte til at lægge i bunden af gravene. Der har været en stendysse på stedet, men den er forsvundet – formentlig i 1800-tallet, da kravene til landbruget om effektivisering betød, at mellem 10.000 og 15.000 dysser blev fjernet. I graven blev der fundet en stenøkse og en ravperle, typisk for grave fra omkring 3.400 før Kristi fødsel. På Århus-egnen kendes grave fra den tid ellers kun ved Lisbjerg og i bunden af Kaløvig.

Arkæologien under motorvejen.
Århus Amt besluttede i 1997 at anlægge en motorvej nord om Århus, fra Søften til Skødstrup. Det er en strækning på 13,6 km, der skærer sig igennem mange vigtige fortidsminder. Moesgård Museum gravedefra efteråret 2001 til efteråret 2003 i samarbejde med Århus Amt. Udgravningerne gav, sammen med resultaterne fra tidligere undersøgelser i området, et unikt indblik i Egådalens forhistorie. Arkæologerne bruger de nye forskningsmetoder og resultaterne til at opnå viden om landskabets udvikling, og det forhistoriske menneskes skiftende udnyttelse af naturen til jagt, fiskeri og landbrug.

Lystrups “Grauballemand” fundet ved Aldersro.
I april måned 2003 blev der i udgravningen ved Aldersro II fundet skelettet af en mand fra jernalderen, ca. 300 f. Kr. Aldersro-manden lå i et tørvegravningshul i mosen. Fund af sumplanterne siv og bukkeblad viser, at der har stået vand i hullet. Han lå med hovedet mod øst og fødderne mod vest, og under ham stod et lerkar. Skelettet lå ikke længere helt korrekt, da bevægelser i mosen har flyttet knoglerne. Han ligger i sovestilling – lidt på siden, med benene trukket op og armene ind foran sig og med ansigtet nedad. Aldersro-manden er fra omtrent samme tid som Grauballemanden, der også endte i et tørvegravningshul i en mose.

Aldersro-manden under udgravning. Skelet af en 40-50 år gammel mand fra jernalderen (300-200 f.Kr.) fundet i en mose.


Andre fund
Bronzealderhøje kendes også fra egnen, – Præstehøjen og Blindemands-højen, ligesom man har fundet bopladser fra jernalderen samt jernaldergrave på Grædebjerg. En boplads fra ældre jernalder, 500 år f. Kr., er udgravet bag Munkhøj i 1987, mens en anden boplads ved Rugmarken viste en hustomt fra romersk jernalder fra omkring år 0 til 200 e. Kr. Huset var i 1987, da det blev fundet, det ældste romerske jernalderhus, der er fundet i Århus Kommune. Det er nærliggende at antage, at byen allerede har haft sit navn i jernalderen ifølge undersøgelser af stednavne og deres oprindelse. På Moesgård Museum kan man finde journaler over flere andre arkæologiske fund i Elev, Lystrup og Elsted, bl.a. er der en jernaldergrav fra Elev, der er beskrevet i 1930. Fundet omfatter en del keramik og en kvindekniv.

Historisk tid
I Trap Danmark kan man læse, at Elsted først nævnes 1374 Elstedt mark og Elev i 1431 Edeløffue. Her opregnes endvidere, at Elsted sogn i 1960 havde et areal på 797 ha, og at der pr. 29.9.1960 var 800 indbyggere fordelt på 234 husstande. Elev sogn havde på samme dag 223 indbyggere fordelt på 55 husstande. Såvel Elsted som Elev har gamle kirker, der stammer fra romansk tid. Lystrup kirke og sogn er fra 1989, hvor Elsted sogn var på omkring 10.000 mennesker. Menighedsrådet valgte da at bygge en ny kirke og dele sognet i to selvstændige sogne, Lystrup og Elsted sogn. Jernbanen blev bygget i 1877 med station i Lystrup, hvor der også blev bygget kro. Omkring stationen opstod Bygaden med handel, håndværk og mejeri.
Elsted kommune var frem til 1970’erne en typisk landkommune, hvor bebyggelse og beskæftigelse tydeligt viste en stærk tilknytning til landbruget. Historien om jernbanen og parcelhusbyggeriet kan læses i “Velkommen til Elsted kommune” 2. udgave 1967-68, ligesom der her fortælles om planerne for skole og centerbyggeri i kommunen. At det har været en rivende udvikling vidner alene indbyggertallet om.

Sogne/år Elev Elsted Lystrup
1787 117 205    *
1801 128 230    *
1845 119 332    *
1901 203 447    *
1945 247 559    *
1955 231 696    *
1970 238 2666    *
1980 646 6653    *
1990 787 3901 3926
1998 768 3979 4679
1999 749 3919 4869
2000 771 3889 5126
2004 751 4011 5328
1.1.2012 1102 4984 5416

* Lystrup sogn udskilles da Lystrup Kirke står færdig.

Kommunesammenlægningen.
I 1970 blev Elev og Elsted kommune en del af Århus Kommune, og planerne om at erstatte kommunekontoret, der dengang lå Aarhusvej 9 (i dag Lystrupvej 230) med et rådhus blev aldrig til noget. Allerede i midten af 1960’erne lå der planer for en motorvej Århus-Grenå, og en arkitektkonkurrence gav i december 1964 det daværende sogneråd et idegrundlag til at løse problemerne omkring byplanlægning og udviklingsplaner. Dagens bymæssige bebyggelse følger disse ideer nogle steder, idet man har lagt vægt på en klar adskillelse af gående og kørende trafik, med stiforbindelser i velbeliggende grønne parkområder, der adskiller de enkelte bolig-afsnit. Den 14. juni 1965 vedtog Folketinget projekteringsloven for den nord-sydgående motorvej i Jylland, og den er Djurslandsmotorvejen siden hæftet på.

Samtidig med Motorvejen blev der anlagt en engsø i Egådalen. Den har udviklet sig til en rekreativ oase med et enestående fugleliv. Omkring engsøen er der anlagt en hjertesti, der benyttes flittigt af motionsløbere, hundeluftere og familier på hyggetur.

Marianne Vasard Nielsen i samarbejde med de frivillige på Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling