Andersen og den moderne roman
v/Prof. emer. dr. phil. Johan de Mylius, tidl. leder af H. C. Andersen Centret ved SDU
Det var ikke som eventyrforfatter, H.C. Andersen i første omgang slog igennem. Det var som romanforfatter. 1830’rne var romanens tiår, ligesom 1820’rne havde været novellernes (Blicher og Thomasine Gyllembourg), og 1835 udsender Andersen sin første roman, Improvisatoren, ligesom også hans ven, Carl Bagger, udsender sin eneste roman, Min Broders Levned. Andersen vandt fodfæste på det danske parnas som anerkendt digter med sin første roman, og både den og den to år senere Kun en Spillemand fik succes i bl.a. Tyskland, Holland og i England og Amerika. På trods af, at Søren Kierkegaard nedgjorde Andersen som romanforfatter, var han både en succes internationalt og kom herhjemme til at grundlægge den moderne roman, dvs. samtidsromanen. Hans romaner er meget levende og underholdende og rummer sociale, psykologiske og religiøse problemstillinger, som man nødvendigvis må kende til, hvis man vil forstå Andersen som digter i det hele taget - også som forfatter af eventyr og historier og meget mere.
Arrangementet er den 21. april 2020 kl. 19.30-21.30 og foregår i Elsted Sognegård
Kunst og myte. Nedslag i dansk kunst
v/ kunsthistoriker, mag. art. Gitte Tandrup
Nogle kunstnere arbejder med konkrete myter. Det kan være "Leda med svanen", et grundtema for Arne Haugen Sørensen. Det kan være fortællingen om "Orfeus og Eurydike", som Peter Brandes har arbejdet med. Andre insisterer på mytens kraft på en mere indirekte måde i deres kunst. Det gælder Asger Jorns "Den tavse myte" og Svend Wiig Hansens "Oceania". Hvad er det, der siges i kunstværkerne? Foredraget vil søge at indkredse, hvad der er på spil. Der åbnes for konflikter. Der vises veje til at hele mennesket og verden. Der er intense råb om at genindsætte humanismen. Der vil også blive vist værker af Sonja Ferlov Mancoba, Else Alfelt, Rita Kernn Larsen og flere andre.
Arrangementet er den 19. marts 2020 kl. 19.30-21.30 og foregår i Elsted Sognegård
Genforeningen
v/ historiker Jens Damm
”En røvet datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage” skrev Henrik Pontoppidan allerede i 1918, da man efter 1. verdenskrigs afslutning følte sig sikker på, at i hvert fald dele af det Slesvig, der var afstået til Preussen i 1864, ville vende tilbage til Danmark. I foråret 1920 er det 100 år siden, dette blev en realitet: Efter afstemninger i to zoner i februar og marts blev Nordslesvig / Sønderjylland formelt genforenet med Danmark 15. juni 1920. Efter en kort perspektivering af årsagerne til afståelsen i 1864 og udviklingen i perioden under det tyske styre helt frem til 1918 vil vi undersøge omstændighederne omkring Genforeningen. Stormagtsforhandlingerne i Paris, og først og fremmest argumenterne i debatten i både Slesvig og Danmark, herunder den ret voldsomme diskussion om grænsedragningen, der også kom til at spille en central rolle i dansk indenrigspolitik.
Arrangementet er den 18. februar 2020 kl. 20.00-22.00 og foregår i Elsted Sognegård
Tænkepause om Jesus
v/ Kasper Bro Larsen, lektor i Ny Testamente, Aarhus Universitet Jesus sagde ”Følg mig!” I dag har han flere følgere end nogen kendis på Twitter. Men hvem var den historiske Jesus? Bibelforskningen har været på jagt efter svaret i 2000 år. Og forslagene er mange: En politisk revolutionær, en hippiefilosof, en jødisk freelance-rabbi, en bondeprofet, en healercharlatan – eller bare Guds søn. Foredraget vil tegne en skitse af den historiske Jesus og fortælle historien om, hvordan han efter sin død blev anset for kristen. Er den historiske Jesus overhovedet relevant for kristendommen i dag?
Efter foredraget Højskoleforeningens traditionelle julerier.
Arrangementet er den 10. december kl. 19.30-21.30 og foregår i Elsted Sognegård