Fra Guncity

Fra Guncity til bopladsen ved søen

I et smukt østjysk landskab ligger det område vi bor i. Det er mærkeligt at sige område. Hvem bor i et område? Det gør hjorte, ræve og egern.

Mennesker bor på landet eller i byen eller i forstaden eller i landsbyen. Vi bor ingen af stederne. Vi er noget andet, – en forstad, – i gamle dage havde vi heddet en by, men vi bor jo i Århus, så vi bor i en by og her i vores by, er der nogen, der bor i landsbyer og nogen, – ganske få, der bor på landet.

Nogen kalder det en soveby, men det bliver man søvnig af at sige.

Lige så svært det er at finde ud af, hvad vi skal kalde vores by, lige så svært har det været at finde ud af, hvem vi er. Nå, men skulle vi så ikke kalde det vores by, og vi der bor i Elsted kan så bare blive ved med at sige det. Vi kan kalde byen Elsted og de andre kan så kalde den de bor i Lystrup eller Elev. Alle tre byer har en skole og en kirke altså det væsentligste for mennesker at samles om: tro og dannelse

Vi er den største forstad inden for vores kommune og her er næsten alt det vi har brug for: Butikker, skoler, institutioner, sport, musik, skov og tæt til stranden, mange fine stier og flot udsigt over bugten fra så at sige alle vinkler og sidst men ikke mindst fik vi Engsøen tilbage efter den havde været væk i 70 år.

Det har hjulpet meget på vores identitetsdannelse. Søen har fået os til at huske på at her har boet mennesker så længe der har boet mennesker i Danmark og de boede her, lige som vi, fordi her kan man leve.

Det er fællesrådet der via sit kulturudvalg udgiver denne webside og meningen er helt klart, at vi gerne vil at alle skal vide, hvor mange muligheder der er her, og hvor meget der kan bydes på.

Stort set kunne man leve et helt liv her i byen, hvis det skulle være. Det skal det heldigvis ikke. Der er masser af busser og tog der kan få os væk i en fart. Det kan vi godt trænge til. Men jeg har oplevet at unge mennesker der er rejst herfra for nogle år siden stadig tror at alt var som dengang. Og sådan som de siger det var dengang var det jo heller ikke. Der var et par overfede rockere som hang ud et enkelt sted og et par små narkofiduser der kørte rundt i en alt for stor Bimmer og så bankede de sommetider hinanden. Mens vi andre holdt sjove vejfester og mageløse aftner og børnetamtam, sang i kor, arrangerede kunstudstillinger lavede revy, Fællesråd,studiekredse byggede skoler og kirker. Men det var dem der løb med pressen og ikke alle os andre foretagsomme børnefamilier.

Vi var ellers ganske sjove.

Men fordomme er svære at udrydde ellers var de ikke fordomme men meninger. Det er kun os selv der kan udrydde dem og dermed være med til at give vores by den identitet den, og frem for alt vi selv, fortjener. Den smukke boplads ved søen.

Annelise Søndengaard, 2012