Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Introaften om Elsted-Lystrup- Elev Kirkers sognerejse til Polen

15 januar @ 19:30 - 21:30

Denne aften kommer den erfarne rejseleder Uffe Vestergaard og fortæller om udkast til program, muligheder, endelig pris mv.  ifm. den fælles sognerejse til Polen, som finder sted d. 12. – 19. august.
Rejsen til Polen foregår via bus, og med en forventet pris på ca. 5500-6000 kr. per person, inkl. busrejse, transport rundt i landet, til udflugter, overnatning med morgenmad, forsikringer, afgifter, dog plus middage, entré, guider mv., mulighed vor til-/fravalg, tillæg for enkeltværelse.
Skønhed – drama – krigen – kunsten – ondskaben! – Nogle af de begreber, der er kendetegnende for en rejse til Polen med vægten på hovedstaden Warszawa og den kulturelle perle Krakow. En rejse omkring Polens forhistorie og nutid, et land som flere gange har været forsvundet fra verdenskortet, men kæmpet sig tilbage igen.

Vi skal omkring middelalderens Warszawa, den jødiske ghetto fra krigens tid, byens opstand mod tyskerne, hævnen som den næsten fuldstændige tilintetgørelse af byen, senere hen kommunisternes undertrykkelse. Men i dag en moderne storby med skyskrabere – med et levende musikliv, caféer, kunstmuseer.

Desuden vil vi koncentrere os om Krakow. I modsætning til Warszawa overlevede Krakow krigen uden de store ødelæggelser, står som Prag, klassisk og med fordum glans i behold.

Du kan læse meget mere i folderen om den fælles sognerejse til Polen, download evt. folderen via hjemmesiden.

Detaljer

Dato:
15 januar
Tidspunkt:
19:30 - 21:30

Arrangør

Kontakt
Telefon:
86 22 68 12

Sted

Elsted Sognegård
Telefon:
86 22 68 12