Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp

10 marts @ 12:15 - 15:00

Hvert år samler sognets konfirmander og andre interesserede ind til Folkekirkens Nødhjælp, hvis overordnede formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.
I år har indsamlingen særligt  fokus på at samle ind til de  mennesker, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.
I verdens fattigste lande mangler man alt det, der beskytter os danskere mod klimarelaterede katastrofer.
Det drejer sig fx om diger, dæmninger og opsamlingssøer, der kan forhindre oversvømmelser. Det kan være broer og solide bygninger, der ikke dratter sammen ved jordskred.
Men det kan også handle om at hjælpe en sulten småbonde med  at dyrke quinoa, som er fyldt med protein og bedre  til at modstå tørke end andre afgrøder.
Men kloden er også noget, vi deler, og forandringerne i klimaet  er hele klodens problem.
På sigt vil vi alle komme til at komme mærke konsekvenserne af de globale temperaturstigninger på egen krop.Derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp alle os danskere til at gå en tur for klimaet – for os selv – for vores klode – for verdens fattigste.

I år foregår indsamlingen søndag den 10. marts efter gudstjenesten – og vi kan altid bruge flere indsamlere.
Så hvis du har et par timer til overs denne søndag eftermiddag, kontakt da indsamlingsleder Søren Kæmpe på tlf. 29 84 02 0 / soeren@elstedkirke.dk.

Detaljer

Dato:
10 marts
Tidspunkt:
12:15 - 15:00

Arrangør

Kontakt
Telefon:
86 22 68 12

Sted

Elsted Sognegård og rundt i Elsted Sogn